Tilbageblik på 2017

Jeg har igen haft et lærerigt år, mange udfordringer og forandringer i livet. Jeg har altid haft svært ved at finde ro i mig selv, min hverdag, træning osv, men denne gang tror jeg, at jeg er ved at finde mig selv, hvilket er den fedeste følelse!!
Det hele skal ikke handle om træning, for selvom det er en stor del af mig, så er jeg andet end det.
Har i 2017 haft 3 forskellige boliger og er endt i Gudme, hvilket uden tvivl er den bedste beslutning, selvom den var svær. Her har jeg ro, opbakning og plads til at opnå mine træningsmål. Plus jeg har familie og venner tæt på, hvilket er vigtigere end jeg troede. Jeg er så heldig, at min kæreste er flyttet med og altid bakker mig op, så det er ubeskrivelig vigtig for mig.
Arbejdsmæssig havde jeg drømmejobbet i Jelling, men pga flytning til Gudme måtte jeg sige op, dette har været en svær beslutning, men er ved at acceptere den.
Jeg har derfor valgt, at jeg ikke har fuldtidsjob i en periode, men er vikar der hvor der er behov. Lige nu har jeg de timer jeg skal bruge, hvilket er en bekymring mindre. Udover vikartimer som pædagog og personlig træner i FitnessDk Svendborg, hjælper jeg min mor med hendes frugtavl og juletræer, så der er nok at se til.

F65DB292-5753-4A1E-9579-385224FF9495 9BB08DFF-10F0-4D95-809A-84666C7DCFF6

Rent træningsmæssigt opnåede jeg ikke mit mål til Ironman i København og jeg har været meget skuffet over dette. Det har været svært, at acceptere min manglende vilje på det afsluttende marathon og i de lange træninger. Dette har ikke før været et problem, derfor jeg valgte at det i 2018 ikke var Ironman og en bestemt tid der skulle være mit mål. Jeg kunne mærke der skulle ske noget andet, en helt anden udfordring. Dette har jeg fået med Triple Ironman og jeg ser SÅ MEGET frem til dette. Jeg ved det bliver vildt, det bliver træls, det bliver hårdt og det bliver ubeskrivelig. Ubeskrivelig på alle mulige måder.

256DD181-0513-4ED7-BB82-521FDA7CA775

Jeg er startet til coaching, ved Laila fra coaching.nu i starten af november og dette har haft stor betydning for både min træning og mig selv. Jeg har lært at være mere i nuet, ikke bekymre mig over ting, som jeg har besluttet eller ting der er sket. Det er ikke fordi det er nemt, men jeg bliver bedre og bedre. Det er pudsigt, for hver gang jeg kommer til coaching, tænker jeg, at det er da ikke nødvendig. Men går altid derfra med en ny åbenbaring:)

5C40AA87-F03B-4464-AAF0-84D564D6D783

Jeg har brugt en del tid på at søge sponsorer, især lokale sponsorer, da jeg ønsker at støtte de lokale og anbefale dem til andre. Dette er lykkedes og jeg har nu sponsorerne klar til 2018. Det betyder utrolig meget og med den støtte mine sponsorer giver, kan jeg fokusere endnu mere på træningen.

CACE2D34-7FDD-476F-8166-2ED56385485A

Jeg glæder mig rigtig meget til at få trænet en masse timer, det bliver ca minimum 20 timer uge fra 1/1. Jeg ved det lyder af meget, men i samarbejde med min coach, massør og kiropraktor vil de sørge for min krop kan holde til det og rådgive mig med deres ekspertise.

Vil slutte af med at takke for al jeres opbakning og støtte i 2017. Ser frem til et endnu vildere 2018.

EEB408EC-DE8B-449D-9520-B4CCF5BB4D9A

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.