32Gi

Jeg har haft problemer med at finde et energiprodukt, som både fungerer for min sarte krop og som smager godt..:)

Jeg fik muligheden for at prøve 32Gi da min sponsor Kvalitri skal være forhandler af det. Jeg havde læst om produktet og var meget positiv allerede inden start.

– Der benyttes de bedste og sundeste råvarer
– Produkterne stimulerer fedtforbrænding
– Der skal indtages mindre energi end ved andre produkter
– Produkterne giver et stabilt blodsukker og derved langvarig energi
– Produkterne er GMO fri og fordøjes 100 %
– Der er ingen gluten eller laktose i produkterne(pånær barerne)

Vil gennemgå de forskellige produkter, som jeg kommer til at bruge.

Low Gi Endurance Drink: Energidrik der har en varighed på 2 timer pr. dunk(750 ml med 50 gram energi) Den hjælper din krop med at udnytte din glukose optimalt. Jeg er især vild med hindbær og lime smagen, og der er ingen problemer med at få det drukket og det er vigtigt. Ligeledes har jeg heller ikke oplevet ubehag i maven efter 2 dunke.

Energy Chews: Dette er mit yndlingsprodukt! 4 chews svarer til 2 timers energi, dvs 1 hver halve time. De har konsistens som tørret frugt og smelter ikke selvom de ligger i lommen. De er super nemme at spise og smager virkelig lækkert. Jeg har brugt hindbær, orange og lime. Det var intet problem at tygge dem eller fordøje dem undervejs.

Endurance Chewable Tabs: Dette er ligesom en sammenpresset energitablet. Jeg  bruger  den som en ekstra energi hvis det er nødvendigt, den er nem at tygge og kan bruges uden vand. Er dog meget rart lige at få lidt vand bagefter.

Sport Gel: Den er virkelig smart, da den kan åbnes med en hånd og der er kun et stykke emballage der skal smides væk. Den smager rigtig godt, enten kaffe eller vanilje, og der er ingen ubehag når den skal synkes. Da den er lavet af naturlige råvarer er det ingen problemer for min mave at fordøje den og der er 22 gram kulhydrat i hver. Dette betyder, at der ikke skal indtages mere end 1 gel pr. 45 min. Det er et hit!

Trumag: Magnesium tabletter som styrker fedtforbrænding og styrker immunforsvaret. De skulle også formindske kramper og det kan jeg give dem ret i. Jeg havde ingen problemer med kramper under løbet på IM Nice. Jeg tog 2 tabletter i 7 dage og efterfølgende 1 tablet hver morgen for at få nok magnesium i kroppen og styrke den i de hårde træningsperioder. Jeg vil fortsætte med tabletterne når jeg starter træningen op igen.

Recover: Det er altid vigtigt at få noget indenbords efter lange træninger og der er recover perfekt. Jeg har kun brugt jordbær og når den er blandet med mælk(laktosefri mælk for mig), så er det ligesom en milkshake;) Det kan også anvendes som et ekstra måltid i løbet af dagen.

Indtagelse af 32Gi til IM Nice:
Efter at have læst om produkterne og de erfaringer andre havde gjort sig ifht mængder, så havde jeg følgende strategi:

Søndag kl. 04-05: 1/2 liter Low Gi Endurance med hindbærsmag.

Cykling6 timer: 2 flasker Low Gi Endurance med hindbærsmag, 8 chews, 2 gel og 5 Chewable Tabs. Jeg havde kun vand i min Torhans drikkedunk foran og fyldte den op 3 gange. Jeg tog salttabletter hver time. Jeg havde 1 flaske energi stående i special needs og resten i en X-lab taske på cyklen.

Jeg har sat mit garminur til at bippe hvert 15 min, så jeg drikker energi hvert 15 minut og spiser en chew hver halve time. Vand drikker jeg hele tiden:) Og sluttede af med de 2 gel med 45 min mellem hver. For første gang følte jeg mig frisk og velhydreret efter 180 km cykling!

På løbet var planen at spise 2 chews og drikke vand for at slutte af med cola. Den plan holdt ikke da jeg ikke kunne holde mit løbepace, derfor fik jeg ikke helt styr på energien og salt under løb. Saltmangel er formentlig grunden til jeg fik trykken for brystet og kvalme under løbet, så det skal jeg helt sikkert have styr på til næste konkurrence.

Men jeg er tilfreds med det nye energiprodukt 32Gi som kommer på markedet i Danmark til august. Jeg er stolt af at være sponsoret af 32Gi og hvis nogen har spørgsmål siger I bare til.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.