Fremtidstanker og efterårstræning

IMG_1412Efter en lang og hård sæson med masser af udfordringer, er det nu på tide at analysere lidt over hvad der skal ske i efteråret og næste år. Det er både træning, job og fremtiden der skal gennemtænkes.

Det er ikke fordi jeg er utilfreds med mit liv, slet ikke. Det er bare rart at tænke det hele igennem og se om der er noget der skal ændres…

1. Træning: Nye træningsformer henover efterår/vinter. Fokus på løb og få masser af kilometer i benene. Det er nu grundformen skal skabes! Håber jeg får min nye MTB i denne weekend, så skal der køres i skoven og bare give gas!

2. Job: Jeg har ikke haft fuldtidsjob de sidste 2 år, men det er jeg klar til igen, især fordi jeg har brug for at tjene lidt mere. Triathlon er som I alle ved en dyr sport;)

3. Coretræning: TRX er en fast del af min hverdag, tidligere styrketrænede jeg meget, men det gø mig for tung. Så nu er det kun TRX, som er stabilitetstræning, men også styrketræning for hele kroppen. Det er samtidig mere skånsomt for min krop og vil gøre mig stærkere i mave/ryg, hvilket er nødvendigt når jeg bliver træt i løbet af en Ironman.

4. Mental træning: Jeg har store problemer med den mentale del af denne sport. Jeg er så usikker på, at jeg er god nok, at det nogen gange bare er nemmere at give op. Jeg udgik i Haderslev 1/2 IM og er stadig i tvivl om det var fordi jeg havde ondt eller bare fordi jeg ikke troede på det.. Derfor var det vigtigt at vise jeg ikke er en der giver op, det viste jeg i Frankfurt efter den hårdeste dag ever!! Men jeg skal stadig være bedre til at bide smerten i mig og bare være god både til træning og under konkurrence.

5. Sponsorer: Jeg er i fuld gang med at få sponsorer for sæson 2014 på plads. Jeg har haft super mange gode sponsorer de sidste 2 år, men desværre er min tøjsponsor sprunget fra og arbejder på højtryk for at finde en ny. Jeg melder ud så snart jeg ved mere. Der skal selvfølgelig også lyde en stor tak til alle mine sponsorer, de er uundværlige!!!

6. Træningsmiljø: Jeg har tidligere været en del af OTK (Odense Triathlonklub) og der blev jeg nok lidt forvent. De havde masser af fællestræninger på alle niveauer og gode lærerige arrangementer. Det er noget jeg mangler her i Vejen, en træningsmakker eller flere, så vi kan hjælpe hinanden gennem de lange træninger henover vinteren. Det er svært for mig at træne med andre, da jeg ikke kan lide at tabe, men det er noget jeg skal arbejde med, da jeg kan blive endnu bedre hvis nogen presser mig under træning. Jeg håber der dukker nogen op:)

7: Drømmen: Den er stadig at kvalificere til VM på Hawaii. Det er den største udfordring og ved, at jeg skal præstere hvis jeg skal have en chance, men giver ikke op. Der er masser at arbejde med og i samarbejde med min træner, Morten Truelsen, så finder vi løsningen til den perfekte Ironman. Dagen hvor alt går godt:)

8: 2014: Lige nu er der planagt 2 ugers træningslejr på Club La Santa og Ironman Nice. Så må jeg se hvad der ellers skal ske…

Det var alt for denne gang. Rigtig god weekend og pas på jer selv:)

 

 

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.