Længe siden..:)

Tiden efter Haderslev har været hård. Motivationen var der, men var bekymret for, at jeg ikke havde fået trænet optimalt og hårdt nok. Med de mål jeg har sat mig i år, er der ingen tid at spilde i træningen:)

Jeg tog derfor en beslutning efter Haderslev, at der skulle ske noget nyt. Jeg har gennem Swim, Bike & Run Shop fået kontakt til Morten Truelsen, som er ejer af siden. Han er desuden Pro triathlet og træner. Jeg tog en snak med ham for at høre lidt om hans træningsfilosofi og hans måde at planlægge træningen på. Efter snakken var jeg overbevist om, at det rigtige var, at tage chancen og skifte træner 1 måned før årets vigtigste stævne, IM Frankfurt.

Indtil videre synes jeg det går godt, jeg får trænet en masse og det er bygget op på en anderledes måde. Jeg fortæller lidt mere om min træning når jeg kommer hjem efter Frankfurt. Indtil da kører jeg bare på.. Jeg får ligeledes en masse gode tips ang. konkurrencen, både med energiindtag, hjulvalg, tempo/pace og hvordan jeg skal forholde mig dagene op til konkurrencen. Glæder mig helt vildt til at køre IM og forhåbentlig køre et godt stævne med et godt resultat.

Jeg vil opdatere på facebooksiden: https://www.facebook.com/KristinStengard?ref=tn_tnmn

Følg med på www.ironman.com under live, Frankfurt og søg på mit navn.

 

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.