Træning uge 18

Ugens træning har bydt på 1000 meter svømmetest, som jeg svømmede i våddragt. Jeg fik hjælp af Lise og Carsten, de heppede og tog tid undervejs. De var god motivation, så endte med at svømme på 15.52, jeg er tilfreds!!:)

Cyklingen er foregået i hård blæst, det værste ved vinden er, at man bliver helt vildt træt i hovedet! Det larmer utrolig meget og det er svært at holde koncentrationen. Ligeledes kan det være svært at holde enkeltstartscyklen på vejen, hvis du ligger i bøjlerne. Det er dog en del af det der skal trænes, så der er kørt næsten 9 timer på landevejene i denne uge.

Løbet er der jeg er mest bekymret, da jeg bliver ved med at døje med mit bækken og min hoftebøjer. Jeg har været ved kiropraktor for at få det løsnet op, og skal strække ud samt bruge trigger point foam roller hver dag..!! Så håper jeg, at jeg kan holde det væk. Har haft en lang/1,5 times løbetur i dag, og der gik det egentlig fint.

Jeg har ligeledes fået en ny samarbejdspartner i dag: Swim, Bike %Run Shop, som har givet en god pris på denne hjelm: http://sbrshop.dk/butik/casco-speedairo/  Den skal jeg køre med, og håber det vil fungere super:) Den er lidt speciel:) Samarbejdet vil blive udvidet efterhånden og jeg ser frem til dette.

Bjarke fra www.he-bikes.dk (en af de super gode sponsorer) har hjulpet mig med at få skiftet mine klinger ud med ovale klinger, det var en fornøjelse at køre med dem. Jeg ser frem til at køre ny 20 min. watt test for at se hvor meget bedre det egentlig kører!!

Rigtig god søndag aften, nyd det skønne vejr og nyd livet:)

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.