Træning uge 8

Mandag: Fri:)

Tirsdag: Svømmetræning med min nye træner. Det er super, at jeg kan få den hjælp fra Tommas. Jeg satser på, at det kan hjælpe mig til at blive bedre teknisk, samt bruge mindre kræfter under svømningen.
Senere på dagen havde jeg en times styrketræning.

Onsdag: Kombipas, som bestod af 1,5 time på cyklen, samt 1/2 times løb. Det er rart at træne kombipas, for det betyder, at første stævne kommer tættere på…:)

Torsdag: Jeg havde en aftale med Bikefitting.dk, som skulle indstile min nye racercykel fra Haibike, så var meget tidligt oppe. Cyklen blev dig indstillet perfekt og nu er den snart klar til at komme på landevejene.
Sidst på eftermiddagen fik jeg cyklet 2 timer, men kunne mærke den manglende søvn. Det endte dog med at blive endnu et godt pas.

Fredag: Styrketræning om formiddagen, samt svømning om eftermiddagen. Det var 2 gode træningspas og havde temmelig ømme skuldre og arme efter svømning.

Lørdag: Svømning med triklubben, jeg svømmede dog mit eget program som bestod af 10 min opv. efterfulgt af 10×200 meter + afsvømning. Mine skuldre var ømme, men det gik fint.
Skulle løbe om eftermiddagen, og det endte med, at vi tog en tur til Fyn for at besøge familien, så løbet foregik omkring Gudme/ Hesselager og Lundeborg. Det var en kold og blæsende tur, men holdt ud lidt over 1 time. Jeg har problemer med at holde varmen da jeg sveder rigtig meget under træning, så jeg bliver hurtig kold i det her vejr. Nogen gode idéer??

Søndag: Startede med 2 års fødselsdag hos vores nevø. Eftermiddagen stod på 2,5 times cykling inkl. 5×20 min interval. Lårene var lidt ømme efter lørdagen løbetur i det kolde vejr, men holdt tempoet næsten hele cykelpasset. Om aftenen var der sømt afslapning:)

Jeg er så heldig, eller har selv valgt det, at jeg kun arbejder meget lidt, så jeg kan fokusere på, at få trænet og restitueret ordenligt. Det betyder også, at jeg kun lige kan få økonomien til at løbe rundt, så søger derfor sponsorer til at støtte mit projekt.
Hvis I har lyst til at være en del af mit projekt, så kontakt mig gerne. Vi kan evt. mødes til en snak om hvordn begge parter kan få noget ud af et samarbejde.
Jeg er ved at uddanne mig til personlig træner, så hvis du eller dit firma har brug for at få hjælp til træning, få lagt programmer til både løb, styrketræning, triathlon, så kan vi også finde ud af det.
Fortsat god træning til jer alle:)

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.