Træning uge 6

Det har været en blandet træningsuge, men for det meste positivt:)

Mandag: Styrketræning 1 time om morgenen. Efter arbejde stod den på 2 timers cykling inkl. 4×20 mins interval. Begge træninger gik super godt.

Tirsdag: Intervalløb med 8x500m sprint. Jeg holdt den planlagte fart i alle intervaller. Sluttede af med trætte ben.

Onsdag: Årets første kombipas. Først 2 timer på cyklen og derefter en kort løbetur. Jeg må indrømme, at mine ben var temmelig trætte.  Jeg havde en times coretræning i “slynger”, det er super hårdt og en god måde at træne på. Dagen sluttede med 1 times svømning med Vejen Triathlon Klub. Jeg vil fremover træne med klubben 2-3 gange om ugen for at forbedre min svømmeteknik og fart.

Torsdag: Total off day, ingen træning… Sådan nogle dage har jeg også!!! Heldigvis er det meget sjældent:)

Fredag: Styrketræning i en time. Jeg skulle løbe intervaller om eftermiddagen, men det var kun første interval som lykkedes. Det var som om kroppen bare ikke havde lyst til at løbe..

Lørdag: Startede dagen med 2 timers cykling inkl. 6×10 min. intervaller. Hårdt!!! Jeg havde et kort men godt svømmepas inden turen gik til Åbenraa for at se min dejlige kæreste vinde en håndboldkamp:)

Søndag: Først 1 times svømning med triklubben. Lige efter svømning skulle jeg ud på en 1,5 times løbetur. Det var super vejr og lidt solskin, så intet at klage over. Super god afslutning på træningen i uge 6. Søndagen blev afsluttet med DM finaler i badminton.

I denne uge skal jeg arbejde mere end normalt, så det er korte og hårde træningspas. Jeg får desuden min nye cykel i weekenden, jubii:):)

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.