Status PT!!

Så er der snart kun 1 måned til Triple Ironman… Det er satme gået hurtigt!! Det her år har været det vildeste ifht nyt job, huskøb og en masse udfordringer personligt. 

Jeg har hele tiden kæmpet med at sammenligne, ifht hvor jeg var sidste år. Dette har jeg heldigvis haft 2 fantastiske trænere til at hjælpe mig væk fra. M2Sportslab og især de gode snakke med Marie har været guld værd. Jeg er ikke i tvivl om, at de er en af grundene til, at jeg står som den bedste version af mig selv d. 26 juli kl. 7.00!

En uge efter Triple Ironman i 2018 startede jeg nyt job, som huslærer på Oure Efterskole. Det har betydet en ændret hverdag og meget mere arbejde end det foregående år. Jeg vil aldrig undvære mit job og den hverdag jeg har med de skønneste kollegaer og unge mennesker. Jeg tilpasser min træning og hverdag rundt om jobbet og det fungerer super godt. Arbejdet giver mig for det meste energi og motivation til træningen.

Selve træningen vil jeg ikke komme ind på, den tager jeg med mine trænere og dem der skal med som support til Triple Ironman. Det er altid nemt at sige, at jeg kunne have gjort det bedre. Jeg har valgt mottoet: Vær den bedste version af dig selv, hver dag, hver træning. hele tiden. Det har taget mig lang tid at tro på den tilgang og tro på mig selv, men det har helt klart gjort en forskel de sidste måneder. 

Jeg har sommerferie fra lørdag d. 29 juni kl. 15.30, så jeg har den bedste forberedelse op til starten går. Jeg har ekstra mulighed for hvile og den helt rigtige mad efter hver træning. Jeg glæder mig super meget og vil selvfølgelig opdatere alt jeg kan undervejs. 

Desuden er der nye store planer på vej til efteråret, glæd jer!!!

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.